top of page
281783864_4981534635278309_2910239374175665671_n.jpeg

Om Mindful Way Of Life

Jeg hedder Anette Brødbæk Tanderup. Privat er jeg gift med Kim som jeg mødte da jeg var 16 år. Sammen har vi 2 skønne unge mennesker og en dejlig svigerdatter. Vi bor på landet med åbne vidder og højt til loftet. Det er også her jeg har min lille klinik.


Et stresskollaps tilbage i 2016/2017 har betydet en hel del personlig udvikling de sidste år, hvor mine værdier og prioriteringer er blevet sat i perspektiv. Samtidig blev det åbningen til Mindful Way Of Life. Mit ønske er, at jeg med mine behandlinger, min spiritualitet, mit menneske kendskab, min intuition og mit nærvær kan gøre en forskel. At jeg med mine små skriv fra hjertet, kan sætte tanker igang hos dig omkring netop dit liv og dine prioriteringer. At få dig til at turde være dig selv. Autentisk og levende på DIN måde.


Hverdagen er for SÅ mange mennesker fuld af pres og stress, både på job og i fritiden. Vi glemmer at passe på os selv. Vi føler konstant et ydre pres om at skulle præstere. Vi er selvkritiske, fordi vi hele tiden påvirkes af hvordan andre mener vi bør se ud. Hvordan vi bør bo. Hvad vi bør mene eller tro på for at være “med i hulen”…


Med “Mindful Way Of Life” er min helt klare intention, at skabe en pause fra alt dette. At skabe ro i både krop, sind & sjæl. Hos mig er det tilladt at være præcis den DU er. Her er plads til både sårbarhed, grin, gråd og dybe tanker. Til bare at være med dét, som er lige nu. Jeg vil gøre mit allerbedste for at skabe ro indeni og omkring dig. At være nærværende, rolig og lyttende.

Kærligst Anette

Mine Kurser og Uddannelser

2024 Wellness massage

2023 Hotstone massage

2021 Styrk dine psykiske evner.

2021 Japansk lifting & ansigtsterapi

2021 Reiki 2

2020 Reiki 1

2020 Oppeteori v. Psykolog Mette Holm

2020 Cupping massage

2019 Access Bars & Access Body process

2018/2019 Coach & Mindfulness uddannelse

bottom of page